Mit navn er Thomas og jeg bor i midten af Haderslev, og her har mit netværk blomstret i 29 år. Til trods for, at teltpælene står solidt i den sønderjyske muld, kan disse med lethed rykkes op, hvis det rigtige tilbud byder sig.

Jeg er en stille og rolig gut med langt hår, som hygger mig på studiet i Haderslev, hvor jeg studerer erhvervssprog og it-basseret markedskommunikation på tysk. Tysk er ikke et sprog jeg er født med, men et jeg har lært gennem adskillige år på den tyske privatskole i Haderslev samt to år på den tyske efterskole i Tinglev. At jeg har lært tysk har give mig en fantastisk mulighed for at gå på en meget bred uddannelse, som har givet mig lov til at prøve kræfter med mange forskellige cases.

Jeg er ikke bange for at kaste mig ud i nye opgaver, da jeg synes det er spændende at prøve nye ting. Jeg elsker at blive udfordret, og det giver mig blod på tanden så energien, og lysten, til at lære nyt stiger.

Ud over studiet bruger jeg en del tid på at spille musik. Jeg har spillet bas i 17 år, og elsker at optræde og glæde folk med noget god musik. Jeg nyder også at optage andres musik. De sidste par år er meget af tiden gået med at indspille musik i mit eget studie.

Jeg har et stort netværk af dygtige folk, som jeg drager meget nytte af, da man ofte bedre kan løse ting i fællesskab end på egen hånd. Dermed ikke sagt at jeg ikke kan arbejde selvstændigt.

Jeg er ikke bange for at sige min mening, selvom den kan være ilde hørt. En virksomhed, der ansætter mig, skal være forberedt på, at jeg kan tage bladet fra munden, når det er påkrævet. Jeg tør godt snakke om elefanten i stuen